Du er her:
Gildet paa Solhoug
Innstillinger for teksten Nedlastinger
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
Faksimile
3 Ark.
Bengt Gautesøn,
Herre til Solhoug,
i
«Gildet paa Solhoug.»
Skuespil i 3 Akter.
Asmundsen Monsen. Udleveret til Hr. Brun 5/12 55. Cetti B:13/12 60. Wieegen Reg:
Faksimile
2.
Faksimile
3.
Første Akt.
1ste Scene.
Bengt, Margit, Knut og Erik (sidde
om Bordet tilvenstre.) I Baggrunden Knuts Mænd.
(Der ringes til Høimesse fra en nærliggende Kirke)
Erik
.
som Knut Gjæslings Beilermand?
(med et uroligt Blik til Margit)
Ja, jeg – jeg
tænker nu – (da Margit tier) Ja, Margit,
lad os først høre hvad Du mener.
Margit
er Eder synderlig bevaagen.
(til Knut.)
Synderlig bevaagen, – det siger jeg
ogsaa.
Margit
.
kaare sig nogen bedre Huusbond –
Ingen bedre; det er lige det Samme, som jeg
tænker.
Margit
til at fatte Godhed for Jer.
Faksimile
4.
(ængstelig og halv sagte til Margit.)
Men, – men,
min kjære Hustru!
Knut
.
I mener at Eders Søster –?
(søger at berolige Knut.)
Nei, vent, { <...> }Knut
Gjæsling! vent nu; I maa forstaa os ret.
Knut
.
Præst og ikke Eders Huusbonds Frue.
Aa, for den Sags Skyld, saa kunde nok jeg
ogsaa –
Knut
.
paa saadan Viis som I, saa –
Nei, men hør nu Herr Gjæsling, I maa for-
staa os!
Knut
.
løs i Haanden, som I fornylig sagde
(afsides)
Der har vi det. (sagte til Margit)
Margit! Margit! dette her gaaer aldrig godt.
Knut
.
Et Gilde?
Ja, I skal vide, Herr Gjæsling, det er vor
Faksimile

5.

Bryllupsfest. Idag for tre Aar siden blev
jeg Fru Margits Mand
Margit
og der er Gudmund Alfsøn med
Ja, og der kunde vi ogsaa have været med, der-
som min Huustro havde villet
Margit
.
mægter at styre Jert vilde Sind
Ja, mærk Jer det!
Margit
.
hører I, Knut Gjæsling?
Hverken Eders Øxe eller Eders Kniv, eller
hvad andet Værge I bringer med Jer.
Margit
paa noget Slægtskab med mig.
Nei, det har vi fast bestemt os til
Knut
.
Vær I kun rolig!
Og naar vi har bestemt os til Noget saa staaer
det fast.
Knut
.
Guds Fred til ikvæld! (gaaer med sine Mænd.)
Faksimile
6
(følger dem til Døren. Ringningen ophører.)
2den Scene.
Margit. Bengt
Det bares mig for som han truede os da han
gik.
Margit
.
Ja saadan lod det
Knut Gjæsling er ikke god at komme ud for,
og naar jeg tænker mig om, saa gav vi ham og-
saa altfor mange umilde Ord. Naa, lad os ik-
ke ˹gruble over den Sag ˺ være urolige derover; idag maa vi være lysti-
ge, og dertil mener jeg vi har god Grund begge
To.
Margit
Ja tilvisse!
Jeg var ikke ganske ung da jeg beilede til Dig,
det er sandt; men den rigeste Mand paa mange,
mange Mile, det veed jeg vist at jeg var. – Du
Faksimile

7.

var en fager Ungmø, af ædel Slægt; men Med-
giften skulde ikke friste nogen Frier
Margit
.
Og dog var jeg dengang saa rig.
Hvad sagde Du, min Hustru?
Margit
.
det er jo min Glædesfest ikvæld
Retsaa, det maa jeg lide; lad mig see Du klæ-
der Dig i din bedste Stads, saa vore Gjæster
kan sige: lyksalig hun som fik Bengt Gaute-
søn til Huusbond! Men nu maa jeg ud i Mad-
buret, der er fuldt op at tage vare paa idag.
(gaaer ud til Venstre.)
5te Scene.
Margit. – Strax efter Bengt fra Baggrunden.
Margit
.
har skuffet sig selv; Gudmund kommer ikke!
(kommer hurtig fra Baggrunden)
En sjelden
Gjæst, min Hustru!
Faksimile
8.
Margit
.
Og hvem?
Gudmund, din Frænde! (raaber ud til Høire)
Det bedste Gjæstekammer ˹maa˺ holdes rede og paa
Stand.
Margit
.
Han er da alt paa Gaarden?
(seer ud igjennem Døren i Baggrunden)
Ikke
saa lige endnu; men længe vil det ikke vare.
(raaber ud til Høire) Den snittede Egeseng med
Dragehovederne! (til Margit) Hans Vaaben-
drager bragte Bud og Hilsen fra ham, selv
følger han efter
Margit
Kommer han hid med Vaabendrager?
Ja, det skulde jeg vel mene! En Vaabendrager
og sex rustede Mænd følge ham. Nu ja, han
er jo ogsaa en heel anden Mand, end dengang han
for syv Aars siden drog ud af Bygden. Men jeg
Faksimile

9.

maa ud at tage imod ham. (raaber ud.) Læg
Gyldenlæders Sadlen paa min Hest! Alle mine
Karle skal følge med i Optog, lige ned til
Stranden. Og hør, glem ikke Bidslet med Or-
meho’derne. (Idet han spænder Sværdet om sig.)
Slig en Herre – Christ fri mig vel! Ham maa
vi tage imod med Ære, med stor Ære! (gaaer
ud i Baggrunden)
6te Scene.
Margit (alene)
Margit
Vel jeg faaer at bære mit kongelige Skrud.
(gaaer)
7de Scene.
Bengt fører Gudmund Alfsøn ind fra Bag-
grunden.
Faksimile
10.
Og endnu engang, hil Eder under Solhougs Tag,
min Hustrus Frænde!
Gudmund
.
vel i alle Maader, vil jeg tro?
Ja, det kan I sværge paa hun gjør. Der fattes
hende Intet. Hele fem Terner kan hun byde og
raade over, en fuldsadlet Ganger staaer rede
saasnart det kun lyster hende; naa, snart sagt,
saa har hun Alt hvad en høvisk Kvinde kan
begjære for at være fornøiet i sine Kaar.
Gudmund
.
hun er da vel fornøiet?
Gud og Hvermand skulde tro hun maatte være
det, men sælsomt nok –
Gudmund
.
Hvad mener I?
Ja, enten I nu vil tro det eller ikke, saa
bæres mig for at Margit var heel lystigere til
Sinde alt imens hun levede i fattige Kaar, end
Faksimile

11.

siden hun blev Frue paa Solhoug .
Gudmund
.
saadan maatte det gaa!
Hvad siger I, Frænde?
Gudmund
.
hvad I der fortalte om Eders Hustru.
Ja, mener I da ikke det gaaer mig ligedan?
Jeg vil aldrig gjælde for en ærlig Riddersmand
mere, dersom jeg skjønner hvad hun yderligere
kan ønske sig. Jeg er om hende saa lang Da-
gen er, og Ingen skal kunne sige mig paa
at jeg holder hende strengt; alt Tilsyn med
Huus og Gaard har jeg ogsaa taget paa mig, og
ikke desmindre, – naa, I var jo altid en lystig
Svend, jeg tænker nok I bringer Solskin med
Jer. Tys! der kommer Fru Margit; lad Jer
nu ikke mærke med at jeg –
Faksimile
12.
8de Scene.
De Forrige. Margit.
Gudmund
.
Og Du kjendte mig ikke strax igjen?
(leende)
Nei, men Margit, hvad tænker Du
dog paa? (vedblivende at lee) Jeg meldte Dig jo
nylig at Gudmund –
Gudmund
.
det tidligere, var jeg neppe kommen.
Ja, idag for tre Aar siden blev jeg –
Gudmund
.
koldere end jeg havde ventet.
Nu, ved mit gode Sværd , da er jeg varm for
os Begge; men jeg har ogsaa fuldt op at tage
vare paa. (til Margit) Lad nu ikke Tiden fal-
de lang for vor Gjæst saalænge; – I kan jo
snakke sammen om gamle Dage. (vil gaa)
Margit
Gaaer Du? Vil Du ikke hellere
(leende til Gudmund, idet han kommer tilbage)
Faksimile
13.
Seer I vel, Herr Bengt til Solhoug er
Manden, som forstaaer at færdes mellem Kvind-
folk. Der er ikke den Stund saa kort, at
min Hustru kan være mig foruden. (til Mar-
git, idet han tager hende under Hagen.)
Vær
Du trøstig, jeg skal snart være hos Dig!
(gaaer ud i Baggrunden)
11te Scene.
Margit. Signe. Gudmund.
Margit
.
Kom vi maa gaa vore Gjæster imøde.
12te Scene.
De Forrige. Bengt kommer med Gjæster-
ne
fra Baggrunden.
(Gjæsterne afsynge et Chor, hvorpaa
Tæppet falder.)
Faksimile
14.
Anden Akt.
6te Scene.
Margit. Signe. Gudmund.
Margit
.
veed jeg nok hvem han havde kaaret. Ja fri!
7de Scene.
De Forrige. Bengt og Gjæster (komme fra
Huset.)
Chor
.
Al Kvide maa ende naar Fedlen er stemt
I Birkelunde!
See, saadan skal det være! Det maa jeg lide.
Jeg er lystig, min Hustru ligesaa; og derfor
skal I være lystige Allesammen!
Signe
.
O Gud! o Gud!
(gaaer fornøiet om mellem Gjæsterne)
Ha, ha, ha,
Ja Fru Margit veed at sætte det sammen; naar
Faksimile

15.

hun først vil, saa gjør hun det meget bedre
end jeg.
Gjæsterne
.
Tak, Tak, Gudmund!
(Man leirer sig, dels siddende paa Stene, dels
liggende i Græsset eller lænet op til Træerne.)
En gammel Mand
.
hver har vel sin, kan jeg tro
(gjør Miner til Margit)
Ja, jeg har min,
det veed jeg vist, ha, ha, ha!
Margit
.
nu maa den sidste Redning fristes.
Hvad fattes Dig? Mig tykkes Du er saa bleg.
Margit
.
Men jeg troer dog jeg mindes Et.
Retsaa, min Hustru! kom med det!
Gudmund
.
Hjælp! Hjælp! hun døer!
(Almindelig Bevægelse blandt Alle,
hvorpaa Tæppet falder.)
Faksimile
16.
Tredie Akt.
1ste Scene.
Bengt (staaer udenfor Døren i Baggrunden med
en Ølbolle i Haanden). – En Pige (rydder op i Stuen)
(talende til Nogen udenfor.)
Guds Fred da, og
vel mødt igjen paa Solhoug! I kunde ellers gjer-
ne blevet her til imorgen, I ligesaa vel som
de Andre. Nu, ja, ja – Nei vent, jeg følger
med til Ledet, jeg maa drikke Jer til endnu
engang! (gaaer.)
3die Scene.
Margit (alene)
Margit
Som maa kjøbes med Blod, med min Sjæls Forliis!
4de Scene.
Margit. Bengt (kommer fra Baggrunden. Han
Faksimile

17.

er kjendelig beruset)
Seesaa, det var et Gilde, som vil spørges over
hele Bygden. (bliver Margit vaer) Naa, er
Du der? Du er kommen Dig igjen, det maa
jeg lide.
Margit
Er Porten lukket?
(sætter sig til Venstre)
Jeg har sørget for Alt;
jeg fulgte de sidste Gjæster ned til Ledet. Men
hvor blev Knut Gjæsling af ikvæld? – Margit!
fyld mig Bægeret der, jeg er tørstig.
Margit
(fylder Bægeret)
Du spurgte om Knut Gjæsling.
Javist gjorde jeg! Den Praler! Jeg mindes
nok at han truede mig imorges.
Margit
.
værre Ord ikvæld da han reiste.
Gjorde han? Det er godt; jeg vil slaa ham
ihjel!
Faksimile
18.
Margit
(smiler foragteligt)
Jeg vil slaa ham ihjel, siger jeg; jeg er
ikke ræd for at møde ti slige Karle som han.
Derinde paa Væggen hænger min Faerfaders Øxe,
Skaftet er indlagt med Sølv, og naar jeg kommer
med den, saa – (slaaer i Bordet og drikker)
Imorgen ruster jeg mig, jeg drager ud med alle
mine Mænd og slaaer Knut Gjæsling ihjel. (drik-
ker igjen.)
Margit
.
her med ham! O Gud! o Gud! (vil gaa)
Margit! kom hid, fyld mig Bægeret igjen.
(Hun nærmer sig. Han vil drage hende ned paa
sit Skjød.)
Ha, ha, ha! Du er vakker, Margit!
Jeg holder af Dig!
Margit
.
Slip mig!
(river sig løs)
Du er ikke føielig ikvæld. Ha, ha, ha! Du
Faksimile

19.

mener det vel ikke saa ilde.
Margit
.
jeg skjænkte for Dig. (vil gaa.)
Hør, Margit! een Ting kan Du takke Himlen
for, og det er, at jeg tog Dig til ægte før Gud-
mund Alfsøn kom igjen. (Margit standser) Ja,
for hans hele Eie er ikke Tiendedelen saa stort
som min Fædrenearv, og dog er jeg sikker paa
han havde beilet efter Dig, dersom Du ikke
havde været Frue paa Solhoug.
Margit
.
Troer Du?
Ja, det tør jeg sværge paa. Bengt Gautesøn
har t{ <...> }o kloge Øine i Panden. – Men nu kan
han jo tage Signe.
Margit
.
Og Du troer han vil –
Tage hende? – Ja, siden han ikke kan faa
Dig; men havde Du været fri, saa – Ha, ha, ha!
Faksimile

20.

Gudmund er ligesom de Andre, han misunder
mig at jeg er din Huusbond, det er derfor jeg
kan saa godt lide Dig, Margit! – Skjænk mig
Bægeret fuldt, – til Randen! (Margit skjænker)
Knut Gjæsling beilede jo efter Signe; men ham
vil jeg slaa ihjel! Gudmund skal faa hende,
det er en brav Karl. Tænk Dig Margit, hvor
godt vi skal leve sammen som Grander; om Som-
meren drage vi paa Gjæsteri til hinanden, og
om Vinteren sidde vi her inde i Stuen saa lang
Dagen er, hver med sin Hustru paa Skjødet, og
drikke og snakke sammen om Løst og Fast. –
Ha, ha, ha! I den første Tid vil vel Gudmund
see lidt umildt til mig, naar jeg favner Dig;
men det forvinder han vel snart, kan jeg tro.
Margit
(tager Flasken frem under en heftig Sjælekamp.)
Faksimile
21.
(lægger ikke Mærke til hvad Margit foretager sig.)
Naa, fyld mig Bægeret!
Margit
.
Dit Bæger er fuldt!
Det er godt!
Margit
. (gaaer, men standser og nærmer sig atter Bægeret)
(leende, idet han lægger sig tilbage i Stolen.)
Naa, venter Du paa mig? Gaa Du kun, jeg
kommer snart efter.
Margit
.
Dit Bæger er fuldt! Der staaer det! (gaaer.)
5te Scene.
Bengt. – Strax efter en Huuskarl.
Jeg kan godt lide hende; det angrer mig ikke
at jeg tog hende tilægte, skjøndt hun ikke
eiede mere Arvegods end Bægeret der og de Søljer
hun stod Brud med. (gaaer hen til Høire og
griber Bægeret.)
Faksimile
22.
Huuskarlen
(kommer)
væbnet Følge op mod Gaarden.
(sætter Bægeret ned)
Kn{ <...> }ut Gjæsling? Hvem
siger det?
Huuskarlen
.
for at vare Jer ad.
Godt, saa skal jeg da ogsaa –! Hent mig
min Faerfaders Øxe! (gaaer ud i Baggrunden
med Huuskarlen.)

Forklaringer

Tegnforklaring inn her